Venstre Europaudvalg

11. april 2018

Venstre ’s Europaudvalg i Sydjylland

Europaudvalget i storkreds Sydjylland (bestående af kommunerne Vejle, Fredericia, Kolding, Billund, Vejen, Haderslev, Aabenraa, Sønderborg, Tønder, Esbjerg, Fanø og Varde) er i gang med opstilling af 1 kandidat til valget til Europa-Parlamentet i 2019. Det skal vi jf. en beslutning truffet på landsmødet i 2017, og vi skal have vor kandidat klar senest 31.12. 2018 (men gerne før). Kandidaterne vil blive indplaceret på Venstres liste på et EU-landsmøde den 2. marts 2019.

Europaudvalget har derfor besluttet at afholde et opstillingsmøde onsdag den 16. maj 2018 kl. 19.00 i Bramdrupdam Sports- og Mødecenter, Bramdrupskovvej 110, 6000 Kolding med følgende dagsorden:

1.      Valg af stemmetællere

2.      Valg af dirigent

3.      Skriftlige forslag til kandidat

4.      Indlæg ved de foreslåede kandidater

5.      Afstemning (for at være valgt skal en kandidat opnå mindst halvdelen af de afgivne stemmer)

6.      Eventuelt

Alle Venstres medlemmer i de nævnte kommuner har adgang og stemmeret ved mødet. Af hensyn til kaffen, som Europaudvalget er vært ved, beder vi om tilmelding til udvalgets formand (se nederst på siden) senest 3 dage før mødet.

Efter opstillingsproceduren bliver der indlæg ved Venstres EU-ordfører Jan E. Jørgensen, og mulighed for at stille spørgsmål til ham og den nyvalgte kandidat.

Et enigt Europaudvalg indstiller gdr. Asger Christensen som kandidat. Asger Christensen stillede op for Trekantområdet ved EP-valget i 2014 og opnåede 14.709 stemmer og blev derved 2. stedfortræder for Venstre til Parlamentet. Det skal imidlertid ikke afholde andre fra at kandidere. Interesserede kan henvende sig til udvalgets formand (se nederst på siden) for yderligere oplysninger.

Venstres Europaudvalg i Sydjylland

Søren T. Hansen

Formand