Mette - Det Sunde Valg

20. oktober 2025

Mette - det sunde valg

 

Vær med til at genvælge Mette Bossen Linnet, der i dag en vigtig og respekteret stemme i regionsrådet i Region Syddanmark, hvor hun sikrer Tønder Kommune indflydelse.


Region strækker sig fra Rømø, Fanø og Blåvand i vest til Fyn og Langeland i øst. Derfor er det afgørende, at Tønder og det samlede Sønderjylland får valgt en stærk repræsentant – og denne stærke repræsentant kan Venstre stille med.

 

”Jeg genopstiller til regionsrådet, fordi jeg ønsker et sundhedsvæsen, der ser mennesket bag sygdommen, og som både er stærkere og mere nært. Hvor alle mødes med omsorg og respekt, og får den hjælp, de har brug for, uanset hvor de bor, og uden at vente for længe.

 

Mettes mærkesager
Vi skal ikke være dårligere stillet, fordi vi bor i det sydlige Jylland. Vi skal have lige så god dækning af læger og plejehjemslæger her som andre steder. Derfor har jeg disse mærkesager på sundhedsområdet”, siger Mette Bossen Linnet:

·           Et sundhedsvæsen, der er tæt på os – både geografisk og som de mennesker vi er, så alle får adgang til god behandling, hjælp og omsorg.

·           Målet er at alle borgere med brug for hjælp, oplever at få det rette tilbud til netop dem, uden lange ventetider som gør folk mere syge, forringer livskvaliteten eller slider familier op.

·           En stærkere psykiatri – der griber dig, hjælper dig og giver dig en tro på, at du kan få det liv, du håber på og drømmer om.

·           Samarbejde på tværs af partier og kommune, region og civilsamfund om et sundt Sønderjylland og et sundt Syddanmark.


VI ANBEFALER METTE

Stephanie Lose, økonomiminister og tidl. regionsrådsformand:
”Jeg har arbejdet tæt sammen med Mette i regionsrådet i Syddanmark, og med hende får man en erfaren, engageret og dygtig politiker. Hun brænder for at forbedre vores sundhedsvæsen - og har længe haft et særligt hjerte for psykiatrien”.

Ulla Tørnæs, mangeårig minister og tidl. medlem af Europa-Parlamentet:
”Mettes mål er at gøre en forskel for Syd- og Sønderjylland - at bidrage til at skabe et godt sundhedsvæsen for alle i Region Syddanmark. Vi sidder i UC-Syds bestyrelse sammen, og her har Mette et særligt skarpt øje, når det gælder om at sikre den nødvendige kvalificerede arbejdskraft til sundhedssektoren. Mette er flittig og troværdighed, og gør hende til en dygtig politiker”.


MERE OM METTE OG MENINGER


Jeg er 32 år, mor til Emilie på tre år, og vi bor i Tønder - dér hvor marsk møder by. 

Jeg elsker vores egn, den smukke natur, de åbne vidder og det lange udsyn.  Når stærene flokkes og danser hen over himlen, så løfter de sammen. På samme måde vil jeg arbejde på at styrke samarbejdet både på tværs af partierne, men også kommune, region og civilsamfund. 
Vi skal være ét sundhedsvæsen, der løfter i flok. Målet er, at alle borgere med brug for hjælp oplever at få det rette tilbud. Vi skal undgå lange ventetider, som blot gør folk mere syge, forringer livskvaliteten eller slider familier op.  Sundhedsvæsnet skal være tættere på os geografisk. Vi skal ikke være dårligere stillet, fordi vi bor i det sydlige Jylland. Men sundhedsvæsnet skal også være tættere på os som de mennesker, vi er.
Alle skal mødes med omsorg, nysgerrighed og blik for det liv, vi drømmer om at leve.  Det handler om livskvalitet – også selv om du er kronisk syg, patient i psykiatrien eller i somatikken. Med min store politiske erfaring og mit kendskab til dét lokalområde, hvor jeg er født og opvokset, vil jeg bidrage til, at vi kan høste gevinsten af sundhedsreformen og styrke vores alles sundhed. 

NYE TIDER I REGIONSRÅDET


I den nye kommende periode bliver regionsrådet reduceret fra de nuværende 41 medlemmer til kun 31 medlemmer.Befolkningsmæssigt er Tønder ikke blandt de store kommuner i regionen, så der er brug for samling, hvis Tønder Kommune skal gøre sig forhåbninger om at få et lokalt valgt medlem af Region Syddanmark.Det er vigtigt for Tønde at have en repræsentant, der kender geografien og ved, hvilke udfordringer det giver med langt til nærmeste akutsygehus og med en arealmæssigt stor kommune til relativt få borgere. 


Eksempler på sager, hvor det har været vigtigt at have en lokal stemme i regionsrådet

Tønder Sygehus og arbejdet for at bevare en lang række funktioner.• Udfordringen med at skaffe læger - for nyligt er det lykkes at skaffe læger til både Toftlund, Løgumkloster, Tønder og Skærbæk. • Skadeklinikken i Tønder.• Sygeplejebemandet konsultationssted i Tønder for lægevagten. • Akuthjælperordningen på Rømø.• Lægehelikopteren i Niebüll.• Regional udvikling i Region Sønderjylland-Slesvig. • Forsyningssikkerhed for Klæg til digebyggerier.• Stor udbygning af blandt andet nye sengestuer på vores akutsygehus i Aabenraa.• Social sygeplejeklinik på akutmodtagelsen i Aabenraa.• Udviklingsprojekter på ungdomsuddannelserne i kommunen.• Udkørende funktioner og satellit-funktioner fra Aabenraa Sygehus.


VENSTRES BETYDNING FOR REGION SYDDANMARK


Venstre har fra begyndelsen været den drivende kraft på den helt grundlæggende udvikling og politiske retning i Syddanmark. Det skyldes ikke mindst, at regionen i mange år blev drevet godt og kompetent af Stephanie Lose (V), der i dag er landets økonomiminister. I sin ledelse af regionen har Venstre tilstræbt det brede samarbejde i flest mulige sager. Det bidrager til en god og fordrende kultur og et godt forhold mellem det politiske niveau og administrationen omkring at udvikle regionen, sikre driften og handle rettidigt på udfordringer. Venstre har en sikker hånd på rattet med god og ansvarlig økonomistyring, der giver driften arbejdsro til at løse deres opgaver i stedet for at bruge flere penge, end vi har, for så at skulle bremse hårdt op igen. 

Knæk-grænse 

Da Region Syddanmark fik midler fra staten til et ekstraordinært løft af sundhedsområdet på 600 millioner samlet set for 2024, brugte vi dem til at fjerne loftet/ophæve knækgrænsen, som gør det muligt for speciallæger at se flere patienter - uden at de bliver reduceret i honorering for at overskride den ellers aftalte økonomiske ramme .At ophæve knæk-grænsen er et økonomisk incitament til speciallæger, der yder en ekstra indsats, og det er i vores interesse, fordi det medvirker til at reducere ventelisterne for de patienter, der har behov for at blive tilset af en læge. 


Lægevagten 

Venstre har stået hårdt på en bred geografi i dækningen af lægevagten. I den sag har vi brugt vores indflydelse til at styrke eller fastholde et sundhedsvæsen tæt på borgerne med konsultationer uden for de store sygehusbyer.


Digitale rettigheder
 


Region Syddanmark er kendetegnet ved, at vi på mange måder er langt med digitaliseringen - særligt inden for psykiatrien. Det skyldes vores dygtige medarbejdere, men også en tydelig og klar politisk vilje har tvunget systemet til at modnes og digitaliseres. Og i forbindelse med en ny digitaliseringsstrategi i februar 2019, altså før corona, indførte Region Syddanmark - anført af Venstre - ret til digital kontakt, der i tråd med tankegangen om patientrettigheder og frit sygehusvalg gjorde det til en rettighed, at vores system skulle møde borgere og patienter digitalt, hvis fagligt muligt/forsvarligt. Det reducerer betydningen af, hvor man bor i Syddanmark. Det giver patienterne et frit valg og bedre mulighed for at være til rådighed på arbejdsmarked, at man ikke behøver at køre den afstand, der er til et givent sygehus, hvis det kan håndteres digitalt. 


Innovation/partnerskaber ud til private 

Innovation og partnerskaber er et højt prioriteret område i Region Syddanmark, hvor Syddansk sundhedsinnovation har en særlig styrkeposition og gode udviklingsmiljøer, og som medvirker til at styrke sundhedsvæsnet og desuden en høj grad af erhvervsvenlighed og iværksætter-miljøer, som i sidste ende kommer.  Og det samme gør sig gældende i forhold til OPP-byggeprojekter. 


Ambulance-udbud

Tilbage i 2014 stod Venstre i spidsen for et stort ambulanceudbud, som BIOS vandt. I september 2015 overtog de driften efter Falck. Helt fra start var der store kampe mellem Falck og BIOS og mellem Falck og regionen. Det blev en svær og hård start for BIOS, og de har haft vanskeligt ved at levere på det krævede niveau i forhold til responstider, vagberedskaber mm. BIOS hævder, at det skyldes Falcks ageren på et marked, hvor de har haft monopol. BIOS bliver presset økonomisk p.g.a bod og for mange forudbetalte midler fra Region Syddanmark. Man forsøger at lave en aftale om tilbagebetaling, men kan ikke blive enige. Til sidst må Region Syddanmark begære BIOS konkurs, og Region Syddanmark overtager driften. Konkurrencestyrelsen afgør senere, at Falck havde brudt konkurrenceloven og misbrugt deres markedsposition. En lang og hård sag, som Venstre i samarbejde med administrationen har styret regionen igennem, og hvor det er afgjort, at der er brugt ufine tilgange. Men resultatet er, at ambulancedriften er blevet billigere, uden at det har påvirket kvaliteten, da der igen er kommet sund konkurrence på området.


Hjerneplan 2.0 

Vi var i Venstre med til at starte arbejdet med en hjerneplan op og hilser derfor med tilfredshed, at der er udarbejdet et forslag til hjerneplan, og at dette nu er i høring. For at understøtte implementeringen af hjerneplanens mange forslag har vi medvirket til, at der er afsat 13,7 mio. kr. til planen – heraf 6,9 mio. til en styrkelse af demensområdet og nedbringelse af ventetiderne. 


Det grænseoverskridende

Venstre er et parti, der vender sig mod Europa og verden og ser de muligheder, der ligger. Derfor har Region Syddanmark gennem mange år brugt kræfter på internationale samarbejder – herunder særligt det grænseoverskridende samarbejde, hvor vi gennem helikopterordning og aftale for brystkræftpatienter m.fl. har givet sønderjyske borgere og patienter et bedre tilbud, ved at samarbejde med sundhedskasserne syd for grænsen. På interesseplansniveau har vi ligeledes arbejdet hårdt for, at midlertidig grænsekontrol og lukkede grænser under corona fx ikke skulle genere vores grænsependlere, da vi på begge sider af grænsen nyder godt af hinandens arbejdskraft.


Lægeuddannelsen i Esbjerg

Venstre har en stor andel i, at lægeuddannelsen er kommet til Esbjerg. Det skyldes, at markante V-politikere i byråd, regionsråd og folketing har brugt netværk og relationer til at presse på og finde gode modeller for, hvorfor og hvordan netop Esbjerg skulle i spil. Uddannelsen skal medvirke til et Danmark i bedre geografisk balance, og hvor der også gennem lægeuddannelsen på sigt skabes bedre vilkår for at sikre lægedækning i hele Danmark. 


Kiropraktorvagten

I Region Syddanmark har vi som led i en 2-årig forsøgsperiode gjort den frivillige ulønnede vagtordning til en lønnet ordning, hvor kiropraktorer lønnes for at tage vagt. Det sikrer, at man som borger i regionen har mulighed for at få hjælp af en kiropraktor, hvis man uden for almindelige åbningstider får hold i ryggen eller stærke smerter. 


Kød-gate og bæredygtig fødevareplan

Venstre har værnet om den sunde fornuft og det frie valg for medarbejdere og indlagte i forhold til muligheden for at vælge sunde, gode lokale råvarer og måltider, uden at alt pr. definition skal være økologisk. Venstre har også været imod det politiske forslag om, at al mad skal være vegetarisk - vores medarbejdere skal ikke forbydes at vælge et stykke kød på frokostbuffeten. Vi vil gerne omstille til en grøn og bæredygtig organisation, men vi må ikke miste den folkelige opbakning ved at indføre rigide regler, der gør minimal forskel i det store regnskab, men blot bliver til stor irritation for medarbejdere og patienter. Det vigtigste er, at man får en god, sund og nærende mad, når man er indlagt. 


Unges uddannelsesmuligheder 

Venstre har i regionsrådet forsøgt at balance muligheder for uddannelsesvalg til de unge mennesker uden at udvande de mindre ungdomsuddannelser i geografien. Venstre har således støttet et 2-årig HTX-udbud i Vejle, som ikke fås ret mange andre steder. Netop for at give de unge flere uddannelsestilbud, som imødekommer den efterspørgsel, der er fra erhvervslivet i forhold til flere teknisk-uddannede. Andre gange har vi lagt loft for optag. Det har selvfølgelig reduceret mulighederne i nogle af de store byer, men det har opretholdt et geografisk bredt og stort uddannelsesudbud, som igen medvirker til at støtte de mindre byer og det tilhørende erhvervsliv. 


Kom trygt hjem

Gennem et interventionsstudie har Sygehus Lillebælt sammen med Fredericia, Kolding, Vejle, Middelfart og Vejen kommuner (Sundhedsklynge Lillebælt) identificeret, at et styrket samarbejde på tværs vil kunne reducere dødeligheden og risikoen for akutte genindlæggelser samt øge livskvaliteten indenfor 30 dage efter udskrivelse. Sygehuset beholder behandlingsansvaret 14 dage efter udskrivelse, og kommunerne følger tæt og systematisk op for at monitorere patienternes tilstand. Det er ikke raketvidenskab, men gør en kæmpe forskel. Med inspiration fra Sygehus Lillebælt og kommunerne i sundhedsklyngen har de øvrige tre sundhedsklynger i Region Syddanmark indført samme model, og på den baggrund har Danske Regioners bestyrelse besluttet, at ”Kom trygt hjem” udbredes til resten af landet i tæt samarbejde med kommunerne. 


Udmøntning af ydernumre

Vi har inden for speciallægeområdet udmøntet en række ydrenumre til blandt andet psykiatri, hud, øjne og øre for at imødekomme de lange ventelister. Venstre udgangspunkt har været, hvad der er ret og rimeligt i patienternes optik - også selv om det ikke nødvendigvis har været systemets synspunkt. Det er en måde at tage bestik af befolkningstilvækst og demografi og benytte de muligheder, der ligger uden for sygehusene, til at skabe sundhed og trivsel hos borgerne uden alt for lange ventetider.


Privatsygehuse

Brugen af privatsygehuse til både udredning og behandling har Venstre aldrig været bekymret for. Tværtimod har vi lavet gode aftaler omkring det. Er man blevet udredt privat, så kan man forsætte i privat behandling uden at skulle forbi et offentligt sygehus igen. Det er foreløbigt vedtaget at gælde for 2025. Det er sund fornuft i en tid, hvor vi ikke har kunnet nå tingene i eget regi.


Friklinik i Grindsted 

Venstre støtter, at vi som en fast del af strukturen har en friklinik, som er en del af det offentlige sundhedsvæsen, og som tager opgaver op inden for udredning, undersøgelse, behandling og operation inden for områder, som kan variere. Her får vi behandlet rigtig mange patienter til en aftalt kvalitet, når vi fx har fået ”pukler”.


Garantiklinikker

Garantiklinikkerne er placeret på regionens sygehuse og har aktivitetsafregning. Her kan der tages ekstra patienter ind, hvis der er ressourcer til det, og hvor det derfor ikke er økonomien, der bliver en begrænsning, og det er under normale omstændigheder for at sikre, at vi som minimum har et sted, der lever op til behandlingsgarantien. 


Initiativretssager

Ud over de ovennævnte resultater, som er fremkommet via grundigt udvalgsarbejde og ofte med Venstre for bordenden, har Venstre også haft en række initiativretssager som fx Projekt vedr. ABC for mental sundhed, Røgfri Syddanmark og et grønnere Syddanmark.